Så er vi der igen med en opdatering. Aslo er stadig en pragtfuld, robust og rigtig kærlig og kælen hund, der er rigtig rigtig god med børn. Han er nu voksen, og vi er meget glade for ham. Han har et stort legegen og også et helt utroligt omsorgsgen for mennesker. Hvis børn er kede af det eller voksne for den sags skyld, vil han gerne trøste. Han har også et par gange, når vi på en gåtur har mødt folk, der så ud til at skændes, gerne villet blande sig for at få dem til at falde til ro. Han bliver også meget forsigtig, hvis han kan mærke at børn er lidt bange for ham og lægger sig ned, eller går væk fra dem. Vi har derfor tænkt, at han ville gøre sig ualmindeligt godt som redningshund, da han er meget meget arbejdsivrig og omsorgsfuld. Han elsker også at hoppe ned af rutsjebaner og hoppe over store forhindringer, og springe ud i vandet efter genstande, som han redder i land, men som han endnu ikke har lyst til at aflevere (man kan nok ikke få det hele). Det er faktisk hans favorit beskæftigelse at svømme. Det er ret utroligt taget i betragtning, at han faktisk var bange for vand som lille.
Han er også god til spor, men mister interessen efter 20 minutter. Han er nu også blevet meget lydig og nem at håndtere.

Han kan ikke lide andre hanhunde, der bor i hans kvarter, og det har været vanskeligt at lære at håndtere det. Men vi har fået styr på ham, så han adlyder og stopper, inden han løber hen til en anden hanhund. Så kan vi nå at tage ham i snor. Alt efter hvem den anden hanhund er, kan vi passere uden de store problemer. Når vi er uden for hans territorium kan han sagtens være sammen med andre hanhunde, men det kræver, at begge hunde er løse. Til gengæld har han virkelig hang til hunhunde af enhver art. Det har også taget tid at vænne sig til, at han først skal have tilladelse, inden han kan få lov at hilse på hunhunde, da han ellers straks forsøger at indynde sig hos dem, og det kan nogle af dem blive sure på ham over. Han er blevet lidt mere rolig, end han var som hvalp. Men han er stadig fuld af fut.

Han har en gang været på hyrdehundekursus på får. Træneren sagde, at han havde rigtig meget instinkt. Jeg havde dog meget at lære, mente hun. Derfor valgte vi, at gå til hundetræner i stedet for at træne lydighed. Og det har virkelig givet pote. Nu går han fint på plads også løs. Han sætter sig med det samme og dækker også på afstand. Han kommer, når vi kalder, og trækker ikke i snoren. Derhjemme er han meget rolig og sover sammen med vores kat i vores Børge Mogensen stol. Den er blevet hans trone. Men vi skal blot sige ned, så hopper han straks ned. Det samme gælder hans mad, som vi nemt kan tage fra ham uden problemer. Han er aldrig på nogen måde aggressiv over for mennesker tvært imod, og man kan sagtens forstyrre ham, også i hans kurv. Det kan han faktisk godt lide, da han har et rigtig stort behov for kontakt. Hans vagthundeinstinkt er ikke særlig stærkt. Selv postbuddet, håndværkere og skorstensfejere, der braser ind af hoveddøren får en varm velkomst. Der har dog været en episode, hvor nogle fremmede puslede ved døren, hvor han gav sig til at knurre. Det hørte de og forsvandt. Så jeg vil sige, at han er helt perfekt, hvad det angår. Han tager sig kun af det, hvis han kan mærke, at de har slemme hensigter. Han gør meget lidt, og er derfor nem at have i byen. Han er helt rolig, når han er indendørs, og elsker sine lange ture. Han får ca. To timers gåtur om dagen og den ene time er han helt løs i et område, hvor han kan løbe, så meget han vil. Han er nem at have med i byen også på fortovscafé, da han elsker mennesker og ikke har noget imod at gå i snor, og da han bare godt kan lide at være med. Han får også meget opmærksomhed. Og det er jo dejligt, synes han. Vi har endnu ikke fået taget røntgen, men vi regner med at få det gjort i løbet af sommeren. Til efteråret håber jeg at begynde på noget redningshundetræning og måske også hyrdehundetræning igen.

Aslo er blevet en pragtfuld hund. Vi har trænet og trænet, fordi han har sin egen vilje. Han er ufattelig nysgerrig og elsker alle mennesker, selv postbuddet. Hans favoritter er dog Buddy og Chaia (store hunde) ovre i parken, som han leger med en time hver dag. Han går nu løs næsten alle steder dog ikke på de store veje og er vant til at komme med de fleste steder vi er. Han er blevet utrolig god til at følge mig i trafikken, når vi fx. skal besøge venner i byen. Han kan nu stoppe ved alle vejkryds på kommando, gå på plads og komme når man kalder. Og så har han et særligt talent for spor og agility. Han elsker at hoppe op og ned af forhindringer ind og ud gennem huller og over hængebroer især hvis han får medister for det. Han er også en ualmindeligt modig og madglad hund. Han stjæler stadig fra køkkenbordet. Og så har han et særligt mod, når det gælder højder og spring. Mit hjerte var ved at hoppe ud ad halsen, da han en dag seks måneder gammel havde besluttet sig for, at springe ud fra en skrant på to meter. Jeg nåede at stoppe ham, for jeg havde ikke lige så meget tillid til, at han kunne klare mosten, som han selv havde. Vi går til træning med ham, men det behøver han faktisk ikke, for han kan det hele i forvejen, og det er lidt for kedeligt for ham. Der skal mere til for at det sjovt for ham end bare at lære at hilse på de andre og komme når man kalder og gå på plads og alt det.

Derfor har vi besluttet, at han på et tidspunkt skal lære at hyrde. Han skal også gå til agility og måske spor, for han har brug for at bruge sin intelligens, ellers finder han selv på noget. Han har slugt en markmus, spist en svensk tudse, han har kastet sig fra en bro ud i vandet under leg med en anden hund, han har hoppet op på et traktorlad, mens den kørte, snuppet en bold fra en hel børnehave og endte med at lege tagfat med 30 unger. Og så elsker han at blande sig i de store drenges fodboldspil, for han er unægteligt bedre til at mundtere en bold. Hans motto har tidligere været "Jeg siger højt farvel, jeg kan sagtens klare mig selv." Og det kan han også for alle elsker ham. Men de seneste to måneder sidder kommandoen kom her på rygraden ligesom kommandoen stop. Og det er rart. Nu finder han kun på få numre, som at omorganisere stuen, når vi sover. Det eneste jeg tror han aldrig lære er at være en god vagthund. Han elsker stadig børn og gamle og ville højst sandsynlig gøre sig godt i en børnehave som legefætter.

Han er blevet meget smuk med lang meget busket hale og smuk pels. Han er 59 cm over ryggen og vejer 31 kilo, så han er blevet noget større end vi havde forventet. Han elsker at lægge på skødet og hader regn, og er faktisk ikke specielt vild med vand undtagen når der er ænder i det.

Vi er meget glade for ham og han holder os på dupperne hver dag.

Lille Amigo hedder nu Aslo. Og Aslo er blevet rigtig gode venner med vores to katte, som han hver morgen leger med bold sammen med. Han har fået mange nye venner ovre i parken, hvor han går tur tre timer dagligt. Han har også et godt sovehjerte. Han kan ikke lide regnvejr, men elsker sne og kan allerede spore hundebidder i dyb sne. Han kan også sitte, dække og komme, når man kalder, hvis han da ikke lige har gang i noget andet. Men så skal man bare sætte sig på hug og kalde, så er han der straks. Aslo er dygtig til at gå løs og elsker børn og de elsker tilsyneladende også ham. I går var han centrum for en helt børnehaves opmærksomhed i 20 minutter. Det nød han i fulde drag og opførte sig rigtig pænt over for de mindste ved at lægge sig ned og blive klappet. Han var også med på flere kælke med børn, der holdt om ham. Det synes han var vildt skægt og logrede løs med halen. Han er allerede ret populær i gaden, hvor mange følger hans udvikling og kommer og ser til ham en gang i mellem. Han vejer allerede 10 kilo, men er på ingen måde tyk. Så han skal nok blive en stor dreng. Flere af søværnets soldater har forslået at stjæle ham og gøre ham til søhund. Han er da også meget glad for at sejle, han har allerede været med os på færgen til Bornholm. Turen tog tre timer. Og han elskede at gå tur på dækket sammen med alle de andre hunde. Og så gjorde det jo heller ikke noget at man er så pelset at alle klapper én undervejs. Aslo er i gang med at lære at gå på træstammer og holder af at stjæle vanter, briller og ure. Og hans favorit leg er at stjæle pinden fra de andre og blive skarpt forfulgt. Hans bedste veninde er en lille Shiba Inu Hvalp, som hedder Komikko. De leger sammen hele vejen rundt i parken og kan slet ikke stoppe igen. Lige over for os bor Mynte. Hun er hans næstbedste veninde en lille cockerspaniel, som er helt vild med ham. Han har endnu intet ødelagt, da han kun tygger ganske let i ting. Men hans favorit angrebsmål er den store pels i gangen, som han godt kan lide at flå i, når man går tur i den med ham, men den kan af en eller anden grund holde til det. Han kan også sidde i cykelkurv, og vi overvejer at lære ham at være med i en Christianiacykel, når han bliver for stor til cykelkurven. 

Amigo er flyttet til Sjælland, hvor han bor sammen med Pia. Amigo skal være aktiv familiehund og vil blive trænet af Pia´s datter.